Skip to content

Børnene erobrer byen

november 21, 2013

For nylig var jeg til et møde med Wonderful Copenhagen, der har igangsat et nyt projekt, de kalder Kids City – Børnene erobrer byen. De startede allerede i år med et pilotprojekt, som vi desværre ikke nåede med i, så mødet var arrangeret med henblik på at finde ud at, hvordan vi kan blive en del af festivalen næste år. Det vil jo næsten være dumt ikke at være med når nu WoCo kører der ud af med deres kæmpe PR-apparat…

Målet med festivalen er, at sætte fokus på hvor dygtige vi er til at indrage og involvere børn og unge, hvorfor børnene også skulle være med til at arrangere arrangementerne. Det skete dog i meget lille grad i år, og det diskuterede vi lidt til mødet – altså, hvor meget kan vi overlade til børn og unge at bestemme?

Det har altid været et spændende udgangsspørgsmål for mig at arbejde med, for hvordan kan jeg være med til at påvirke og danne fremtidens voksne til at blive initiativrige, kreative og demokratiske. Hvordan viser jeg børn og unge, at de kan blive taget alvorligt, hvis de tager teten og gerne vil noget? Hvordan kan jeg understøtte deres proces derhen, så de ikke mister modet undervejs, men tværtimod får mod på mere?

Derfor vil jeg meget gerne give hele byen til børn og unge og se, hvordan de forvalter det, men desværre siger min virkelighed mig også, at det tit er alt for abstrakt, og at vi gerne vil have meget konkrete ting at skulle tage stilling til. Hvordan kan jeg koble disse to ting, så børnene kan øjne et større spillerum end de troede de havde og kunne rumme? For det dur ikke at give et tomt lokale til en gruppe børn og sige til dem, at de kan gøre lige hvad de vil med det. De fleste står rådvilde og ved ikke hvor de skal starte, og de andre begynder at lave andre ting. Der er altså brug for en ramme for kreativiteten, som jeg skal stille op, som børnene kan arbejde indenfor, men hvor stor og bred må den ramme være?

Under vores indianerudstilling oplevede vi til vores workshops, at det fungerede bedst når der var skabeloner som børnene kunne arbejde med, og var der allerede lavet noget til inspiration var det ofte det der blev kopieret. Til en anden workshop kunne man klippe sine egne fine figurer til en uro, men der var ingen skabeloner og derfor blev det ret svært for børnene at lave en ordentlig uro. Her synes jeg jo, at rammerne var tilpasse, men åbenbart var de alt for brede til den målgruppe, og det var meget overraskende for mig. Så hvordan pokker? Jeg ved jo det kan lade sig gøre. Room 13 er mit forgangsprojekt. Her startede en gruppe folkeskoleelever en kunstskole fordi deres billedkunsttimer blev skåret væk. Det er da fantastisk. De styrer alt selv, fundraiser, organiserer osv. Men er det fordi vi ahr det for godt her i Danmark? Der er ikke brug for initiativer til at gøre vores liv bedre? Eller skal vi først ud i den slags situationer, hvor børn bliver udfordret på deres ret, før de gør noget? Og skal vi så tro på, at vi har gjort et godt nok stykke arbejde til at de så opnår det de ønsker?

Reklamer

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Hvad synes du? Skriv en kommentar - det gør mig så glad!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: