Skip to content

Job swop

oktober 15, 2013

I forbindelse med min uddannelse har jeg været på job swop. Det vil sige, at jeg for to dage var leder/administrator på Det Lille Teater, og min swopper var mig. Jeg gik all in og afleverede alle mine livliner – dvs telefonen, som er den der holder mig i forbindelse med omverdenen når jeg er ude, og det var spændende og også en lille smule grænseoverskridende. Men jeg gjorde det, og det var måske også med til, at jeg kunne være mere på jobbet på Det Lille Teater, end hvis jeg havde haft min telefon ved siden af mig så jeg på en måde havde været halvt på arbejde begge steder.

Det Lille Teater ligger i Lavendelstræde og er et hyggeligt lille teater, som jeg ofte har tænkt på, at jeg skulle ind at besøge, men som jeg aldrig har fået taget mig sammen til. Faktisk det eneste stationære børneteater jeg ikke har været på, men det er en saga blot, for nu har jeg været i alle kringelkroge af huset, og det har været spændende.

Idéen med job swoppet var, at man sagtens kan overtage en anden persons arbejde, hvis bare man er klædt godt nok på og i forhold til rutiner vil jeg godt støtte op om det, men skal man være en direkte klon, så skal man også være helt inde i en anden persons tankegang for at kunne træffe de rigtige beslutninger, og det er en noget større øvelse. Jeg kom ikke til at skulle træffe nogle beslutninger, for jeg var der i den stille periode, hvor der ikke var så meget at lave, og de beslutninger der skulle træffes blev udskud til min swopper kom tilbage.

Det er altid spændende at se på sin egen praksis når den kommer ind i en anden kontekst. Havde jeg skulle være der i en uge tror jeg, at jeg havde fået et større indblik i, hvordan jeg arbejder og hvor mine rutiner ligger, men allerede på to dage fik jeg et godt indblik i, hvad der sker med mig når jeg er på arbejde. Jeg sidder som den eneste på enekontor på arbejde, og på DLT sad jeg på kontor med en anden, hvorfor der også hurtigt kunne gå snak i den. Det kan være det bliver for langhåret i længden, men jeg er et nysgerrigt menneske, der gerne følger med og deltager når der bliver snakket, og derfor har jeg med vijle bedt om at få et enekontor, da det ellers ville tage utrolig lang tid at få lavet alle mine opgaver. Til gengæld kan jeg godt se, at jeg går glip af en masse socialt, men det får jeg så på andre måder.

DLT er en lille arbejdsplads med fire fastansatte, og det betyder noget for den dynamik der er. Samtidig er der en masse kontrakt- og timeansatte, som kun er der når de skal være der. Det betyder at jeg ikke nåede at tale så meget med skuespillerne der var der som jeg gerne ville, for de var næsten allerede ude før publikum. Måske en god læring i forhold til at et arbejde kun er et arbejde og at resten af livet venter lige udenfor.

I vores teori har vi (ahem… en del af de andre studerende) læst en bog om hvordan tilgangen til arbejde er, og hvor tendensen lige nu er, at vi skal elske vores arbejde – næsten højere end noget andet. Der forventes mange steder at vi tilsidesætter alt for skæve arbejdstider og at der lægges interessetimer fordi vi elsker vores arbejde SÅÅÅÅ meget. Det kan jeg nikke genkendende til og har i længere tid prøvet på at arbejde med kun at arbejde 37 timer om ugen uden interessetimer, men det er svært for faktisk så er jeg rigtig glad for mit arbejde og finder meget energi deri, men samtidig kan jeg også se, at den energi jeg så bruger på mit arbejde og interessetimerne bliver taget fra min lille firma, venner og familie. Det er ikke nemt, men det er en proces som jeg mener er vigtig at arbejde med i forhold til at kunne holde i lang tid på arbejdsmarkedet. At holde ilden ved lige og ikke skrue op for fuld hørm, for så er den tændstik da brændt af før tid.

Dette vil være min udgangsbøn inden jeg går tilbage til arbejdet.

Reklamer

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Hvad synes du? Skriv en kommentar - det gør mig så glad!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: