Skip to content

Om at komme tilbage

Så er sommerferien ovre, og jeg har endelig fået afspadseret mine mange indspadserede timer, som er akkumuleret over et par år, men som har været svære at komme af med. Jeg ved det er alt for længe jeg sidst har skrevet på bloggen, og travlhed er ligesom en undskyldning, der ikke rigtig virker.

I dag er anden dag tilbage på arbejde, og jeg synes det er lidt svært at komme i omdrejninger igen. Min sommerferie har været fantastisk og jeg har virkelig fået slappet af, så man burde vel tro, at jeg var fuld af energi og klar til at gå i gang med de projekter der ligger og venter, men det er som om der stadig er lidt feriesløvhed tilbage i kroppen, som ikke helt vil slippe. Jeg håber det snart gør det, for min to-do liste ligger og venter på mig, og det er ikke mange ting jeg når at sætte streg over på en dag.

Men det er vel også ok at være lidt langsom i optrækket en gang imellem. Især når der er så varmt, at blæseren kører på højeste niveau for bare at holde luften en smule i gang herinde på kontoret. Og så det hjælper det ikke på det, at der lige nu bliver printet evalueringer, regnskaber og dokumentation ud i stride strømme, så jeg kan få vores penge hjem fra Puppet Junior, som løb af stablen lige før sommerferien.

Om to måneder er der fernisering på min næste læringsudstilling, som er en udvidelse af Ordfabrikken, som var en stor succes sidste år. Nu bliver det til Alfabetfabrikken, og jeg er meget spændt på at se, hvordan den ender med at se ud. Jeg har fået flere med på vognen til at hjælpe mig, og jeg håber jeg kan få det samme udtryk på alle stationer, så det bliver en helhed når alle delkomponenterne sættes sammen.

Jeg vil tilbage til evalueringerne og heden.

Jeg skriver (måske) snart igen…

Jeg ved det godt…

Jeg har forsømt bloggen i alt for lang tid og den eneste at skyde skylden på er mig. Jeg håber at kunne råde bod på det – endnu en gang.

For en måneds tid siden var jeg til Aprilfestival – den årlige børneteaterfestival, hvor jeg ser en masse teater som danner baggrund for mine indkøb det kommende år. Det er lidt svingende hvor mange vi er afsted, men i år var vi kun tre – mig og de to skøre damer fra Børnekulturhuset Sokkelundlille. Her ses vi ved Kødbaren på restauranten Spisegalleriet i Vejle, hvor vi holdt pitstop.

Billede

Vi var så heldige at få lov til at leje et helt hus tæt på byen – og med cykler var det en leg at være festivalgæst. Da vi ankom ventede vores værter med dette lækre nybagte brød, hjemmelavet marmelade, smør og mælk til kaffen. Fantastisk!

Billede

Som optakt til weekenden, hvor jeg når at se 15-25 forestillinger er der to formidlerdage, som i år handlede om skolereformen, og hvordan vi som kulturinstitutioner og formidlere kan spille ind i den. Som en del af dagene blev vi præsenteret for projektet “med andre øjne”, hvor elerve får mulighed for at se sig selv og verden med andre øjne ved at blive sminket som en anden, som de har en fordom om.

Billede

Jeg blev sminket som “blondine”, da jeg ikke kunne blive sminket om til en mand, og desværre lignede jeg mere en asiat, der bare havde fået affarvet håret, og da jeg samtidig ikke fik andet tøj på var det lidt svært at ligne min fordom (joggingtøj, nedringet trøje, tyggegummi, pink adidastaske). Jeg blev sat til at gå sammen med Søren, som blev sminket om til pakistaner, hvilket var en noget mere succesfuld forvandling, og sammen blev vi sendt ud i byen for at møde borgerne i Holstebro og finde ud af, om vi blev behandlet anderledes. Det gjorde vi ikke og generelt var det bare ret svært at få noget ud af oplevelsen fordi vi skulle gå som os selv og ikke måtte spille en rolle.

Jeg håber at de børn og unge der har været med i projektet har fået en anden oplevelse end jeg, for jeg blev ikke konfronteret med mine fordomme, men fandt ud af, at butiksfolk i Holstebro er utroligt venlige, imødekommende og servicemindede og f.eks. ikke ser mærkeligt på en selvom de kan se man har paryk og gerne vil klippes. Dejligt.

Billede

Her ses vi fire forsøgspersoner som blev sendt ud i gaden.

Resten af weekenden blev brugt på at se masser af teater, snakke med kollegaer fra hele landet og slås med at blive forvekslet som udenlandsk delegeret, så her behøvede jeg ikke en gang at klæde mig ud for at få en anden identitet ;-(

ORDFABRIKKEN

BilledeBilledeBilledeBilledeBilledeBillede

Så blev jeg færdig med udstillingen – til tiden. Og jeg kom hjem i forholdvis ordnetlig tid i dag – takket være en masse frivillig hjælp. Jeg er lidt spændt på, hvordan den bliver modtaget og om de yngste børn også kan få noget ud af den. I morgen kommer den på prøve. Jeg håber der kommer nogen. Det er altid nervepirrende, men der er da et par venner og kollegaer, der har meldt deres ankomst, så jeg håber på det bedste. I hører mere.

ORDFABRIKKEN

Blev titlen på den kommende udstilling. Efter at have været lidt på standby er jeg ved at komme i gang igen, og det er så sandelig også på tide eftersom der er fernisering om halvanden uge – og der er nok at se til. Men jeg er ved godt mod og skal nok nå det.

Noget af det mange af dem der får lov til at kigge forbi er mest begejstrede for er de foldede bøger, og jeg har nu fået lagt dem op, så jeg kan se, hvor meget de faktisk fylder, og heldigvis er jeg ved at være der, så jeg kan begynde på noget andet.

Her er nogle af de bøger jeg selv er faldet for. Håber ungerne bliver lige så begejstrede som jeg er.

BilledeBilledeBilledeBilledeBilledeBilledeBilledeBillede

Godt nytår

Jeg er ikke den mest bloggende kulturformidler, men jeg er glad for der stadig er nogen der hænger på. 

GODT NYTÅR!

Jeg er nu også trådt ind i det nye år med meget fart på – gad vide om det nogen sinde stopper. Jeg er i fuld gang med at forberede den næste udstilling, som åbner til vinterferien. Jeg har endnu ikke fundet titlen på udstillingen hvilket frustrerer mig noget, da jeg så har lidt svært ved at sætte gang i PR processen med plakat osv, men det skal nok komme er jeg sikker på. Det går stille og roligt fremad, og jeg skal nok nå at blive færdig selvom jeg tager på en uges ferie på fredag, men jeg er ved godt mod. 

Så det var bare et lille pip herfra og lidt billeder, nu hvor jeg har fået taget mig sammen til at tage kameraet med på arbejde.

BilledeBilledeBilledeBillede

Bogfoldning

Mens min løntilskudder har haft travlt med at lave vores juleudstilling har jeg haft mere tid til at tænke over den næste udstilling. Det skulle have været en sanseudstilling, men den er blevet udskudt til efteråret, så nu må jeg igang igen. Denne gang har jeg kastet mig over de kasserede bøger og leget lidt med dem. Glæder mig til at få den næste udstilling på plads!

ImageImageImageImageImage

Det er ret nemt at folde bøger – det tager bare et stykke tid, men det er sjovt og giver nogle fine resultater.

Børnene erobrer byen

For nylig var jeg til et møde med Wonderful Copenhagen, der har igangsat et nyt projekt, de kalder Kids City – Børnene erobrer byen. De startede allerede i år med et pilotprojekt, som vi desværre ikke nåede med i, så mødet var arrangeret med henblik på at finde ud at, hvordan vi kan blive en del af festivalen næste år. Det vil jo næsten være dumt ikke at være med når nu WoCo kører der ud af med deres kæmpe PR-apparat…

Målet med festivalen er, at sætte fokus på hvor dygtige vi er til at indrage og involvere børn og unge, hvorfor børnene også skulle være med til at arrangere arrangementerne. Det skete dog i meget lille grad i år, og det diskuterede vi lidt til mødet – altså, hvor meget kan vi overlade til børn og unge at bestemme?

Det har altid været et spændende udgangsspørgsmål for mig at arbejde med, for hvordan kan jeg være med til at påvirke og danne fremtidens voksne til at blive initiativrige, kreative og demokratiske. Hvordan viser jeg børn og unge, at de kan blive taget alvorligt, hvis de tager teten og gerne vil noget? Hvordan kan jeg understøtte deres proces derhen, så de ikke mister modet undervejs, men tværtimod får mod på mere?

Derfor vil jeg meget gerne give hele byen til børn og unge og se, hvordan de forvalter det, men desværre siger min virkelighed mig også, at det tit er alt for abstrakt, og at vi gerne vil have meget konkrete ting at skulle tage stilling til. Hvordan kan jeg koble disse to ting, så børnene kan øjne et større spillerum end de troede de havde og kunne rumme? For det dur ikke at give et tomt lokale til en gruppe børn og sige til dem, at de kan gøre lige hvad de vil med det. De fleste står rådvilde og ved ikke hvor de skal starte, og de andre begynder at lave andre ting. Der er altså brug for en ramme for kreativiteten, som jeg skal stille op, som børnene kan arbejde indenfor, men hvor stor og bred må den ramme være?

Under vores indianerudstilling oplevede vi til vores workshops, at det fungerede bedst når der var skabeloner som børnene kunne arbejde med, og var der allerede lavet noget til inspiration var det ofte det der blev kopieret. Til en anden workshop kunne man klippe sine egne fine figurer til en uro, men der var ingen skabeloner og derfor blev det ret svært for børnene at lave en ordentlig uro. Her synes jeg jo, at rammerne var tilpasse, men åbenbart var de alt for brede til den målgruppe, og det var meget overraskende for mig. Så hvordan pokker? Jeg ved jo det kan lade sig gøre. Room 13 er mit forgangsprojekt. Her startede en gruppe folkeskoleelever en kunstskole fordi deres billedkunsttimer blev skåret væk. Det er da fantastisk. De styrer alt selv, fundraiser, organiserer osv. Men er det fordi vi ahr det for godt her i Danmark? Der er ikke brug for initiativer til at gøre vores liv bedre? Eller skal vi først ud i den slags situationer, hvor børn bliver udfordret på deres ret, før de gør noget? Og skal vi så tro på, at vi har gjort et godt nok stykke arbejde til at de så opnår det de ønsker?

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.